|
Krop, Stemme, Masker, Figurarbejde og den Komiske Sjæl
ledet af Maria Lexa
kursusbeskrivelse
Krop og stemme
Med udgangspunkt i skuespillerens eget instrument - kroppen og stemmen, vil vi arbejde med konkrete teknikker så vel som øvelser, der forløser fantasien. Vi arbejder både individuelt og kollektivt med kropsudtryk, visuelle udtryk, komposition, improvisation og egne koreografier.
Via kroppens egen intelligens og udtryksevner, skaber vi kontakt med det dramatiske, det poetiske og det komiske.
Figurarbejde
Figurarbejde er nøglen til skuespillerens arbejde. Det samler alle de andre elementer - krop, stemme, tekst, rytme og visuel poesi til en sammenhængende enhed. Figurarbejde er kunsten at genskabe en fuldendt karakter med hele sin mangfoldighed og det udvider kursisternes personlige kreativitet.
Masker & Store Dukker
Masketeater er i bund og grund baseret på fysisk teater og er præcisionens kunst. Maskerne skaber magien i fysisk teater og kursisterne vil gennem kurset få løftet magien op på et endnu højere niveau. Der er til og med mulighed til at spille inden i en 3 m. høj dukke.
Den Komiske Sjæl
Komikken kan være mimisk, verbal, naturalistisk, grotesk eller fra klovnens univers. Den har sine egen principper, som skal studeres, trænes og frem for alt nydes. Komikken vil være den røde tråd, som løber gennem hele kurset.
Hvem må deltage?
Kurset er egnet til nybegyndere såvel som de erfarne.
Tag gerne med...
Til vores maske- og figurimprovisationer, må kursisterne gerne medbringe tøj, stof, tørklæder, hatte, frakker - alt som kan bruges til at skabe kostumer. Musikinstrumenter og små slagtøj er også velkomne.
|